Havdrup
4 timers Førstehjælp ved Hjertestop med automatisk tilmelding som førstehjælper i Region Sjælland. Du kan få information om hvervet som førstehjælper på www.redderliv.dk.
Så snart du har bestået kurset, bliver du automatisk godkendt som førstehjælper i den region, hvor du er bosiddende.
Efterfølgende vil du blive anmodet om indhentning af en børneattest.
Kurset er et 4 timers Førstehjælp ved Hjertestop gennem Dansk Førstehjælpsråd. Indholdet er følgende:
- Førstehjælpens 3 hovedpunkter
- Bevidsthedstilstand
- Overlevelseskæden
- Vurdering af personen og livreddende førstehjælp – herunder ABC metoden og fjernelse af fremmedlegemer i luftvejene
- Tilkald hjælp – råb på hjælp, 112 eller kontakt egen læge
- Førstehjælp til tilskadekomne med bevidsthedspåvirkning, tilskadekomne med normal vejrtækning herunder sideleje
- Hjerte-Lunge-Redning (HLR)
- Brug af hjertestarter (AED)
BEMÆRK, at der ikke er forplejning under kurset, men du er velkommen til at medbringe mad og drikke.